Går din virksomhed op i bæredygtighed?
Mange privatpersoner forsøger i højere grad at gøre deres have og hjem mere bæredygtig. Bæredygtighed er også det, der skal være med til at sikre vores fremtid, da alt vi laver nu vil have konsekvenser i fremtiden. Derfor bærer virksomhederne også et stort ansvar, når vi taler om bæredygtighed. For virksomhederne kan der være flere aspekter i bæredygtigheden – her kan man både snakke om social og miljømæssig bæredygtighed.
Virksomhedernes miljømæssige bæredygtighed afspejler sig bl.a. i de grønne områder, der eventuelt omkranser virksomheden. Ligesom privatpersoner går op i, at deres have skal være bæredygtig, bør virksomhederne så ikke også?
Presset til bæredygtighed
Det store fokus på bæredygtighed gør, at virksomheder bliver presset til at tænke mere bæredygtigt, men det har også en positiv effekt for virksomhederne. Undersøgelser har nemlig vist, at virksomheder, der går op i bæredygtighed inden for flere områder, har det største investeringsafkast. Der kan altså være store gevinster ved at tænke bæredygtighed ind i virksomheden og dermed tage hensyn til miljøet, klimaet og virksomhedens medarbejdere.
Den bæredygtige virksomhed – set udefra
Mange virksomheder går op i at vise, hvordan de tænker bæredygtigt i form af at købe lokalt, anvende grøn energi, opfordre til genbrug, mindske forbrug m.m. Men hvordan ser det ud, når der ses på virksomhedernes fysiske rammer?
De grønne områder, som omgiver mange virksomheder bør også tænkes som en del af virksomhedens bæredygtige image. Ligesom privatpersoner gør meget for at tænke bæredygtighed ind i deres hverdag og haver, bør virksomhederne også gøre det. De grønne områder er jo en stor del af virksomhedernes image, og det er noget, som kunderne kan se og lægger mærke til, når de besøger virksomheden.
For en virksomhed, der går meget op i bæredygtighed, er det derfor også vigtigt at afspejle dette i alt, hvad de kan. For at understøtte den grønne profil, kan virksomheden med fordel gøre sig nogle overvejelser – og måske ændringer – i forhold til, hvor materialerne til eksempelvis en gangsti til indgangen kommer fra og om de kan genanvendes. Ligeledes kan de grønne områder plantes til, så planter står, hvor de naturligt trives, jord kan genanvendes, regnvand kan samles i vandtanke til vanding af planter m.m.
Kantinerne i virksomhederne kan også være et led i virksomhedens plan for bæredygtighed. Råvarer kan for eksempel købes hos lokale landbrug. I et begrænset omfang kan en virksomheds kantine også begynde at udnytte jorden og eksempelvis lave bede med grøntsager, som bruges i madlavningen. Dette kræver dog en vedvarende indsats og grønne fingre.
Virksomhedsservice – en hjælp til bæredygtighed
For virksomheder kan det være svært selv at pleje de grønne områder. Derfor kan det være fordelagtigt at indgå et samarbejde om virksomhedsservice, hvor en havemand eller gartner kan varetage disse opgaver – havemanden i Hinnerup tilbyder for eksempel virksomhedsservice. Her har virksomhederne selv mulighed for at påvirke samarbejdet, så der bliver taget højde for virksomhedens grønne profil – og dermed få lagt regler for, at der eksempelvis ikke må anvendes sprøjtemiddel, og at regnvand skal samles i vandtanke og anvendes til at vande blomsterbede.
Har din virksomhed lagt en strategi for dens bæredygtighed? Tager strategien også højde for de forhold, der omgiver virksomheden?