Kan digitaltryk gøres grønt?

kan-digitaltryk-goeres-groentSelvom mere og mere foregår på digitale platforme, hvor vi i dag sender millioner af mails dagligt, meget markedsføring foregår online og vi læser både aviser og bøger online, er der stadig rigtig meget, der afhænger af trykkerierne og deres service. Hvad digitaltryk angår, er det dog svært at forestille sig, at det nogensinde bliver en særligt grøn løsning. Men kan digitaltryk gøres mere grønt, og hvordan?

Trykkerier kan selv gøre mange tiltag

Heldigvis forholder det sig sådan, at digitaltryk faktisk godt kan gøres mere grønt, end det traditionelt set har været. Der findes nemlig nogle initiativer, som trykkerierne selv kan tage, når det gælder grøn omstilling. Nogle af dem indebærer valg af papir, valg af toner og valg af maskiner.

Der findes også nogle mærkningsordninger, som hjælper til at kontrollere forholdene på trykkerierne og i den grafiske branche. Har man, som virksomhed, en ambition om at være mere grøn, kan det være en god idé at melde sig til en mærkningsordning. Det kontrollerer nemlig forholdene, og det giver et godt praj om, hvorvidt man er på vej i den rigtige retning.

Et af mærkerne er FSC-mærket, som er et populært valg. FSC står for Forest Stewardship Council, og er en non-profit medlemsorganisation. Organisationen blev stiftet i 1993 og har siden den gang arbejdet for at fremme bæredygtig skovdrift samt at sikre skovarbejdernes sociale rettigheder. Der er altså tale om noget, der er mere end bare bæredygtigt i forhold til træerne.

Tiltag der kan gøre digitaltryk grønnere

Tre ting, der kan gøre digitaltryk grønnere, er, som nævnt: Valg af papir, toner og maskiner.

Papir kan købes med svanemærket. Det betyder, at papiret er certificeret i forhold til produktionsforholdene og bæredygtigheden af den skovdrift, der er foretaget for at fremstille papiret. Mærket certificerer også, at der eksempelvis er brugt mindre vand i produktionen.

Toner kan købes vegetabilsk eller vandbaseret og uden indhold af miljøskadelige, giftige farvepigmenter fra tungmetaller. Denne form for toner er altså langt mere miljørigtig end andre typer toner. Og toner er et af de områder, som mange overser, fordi ”toner er jo toner”.

Maskiner kan fås med gode, energibesparende egenskaber, som kan holde omkostningerne til strømforbruget nede – det er både godt for regnskabet og for naturen.

Gør man alle disse tre tiltag er man godt på vej til at have et grønt trykkeri. At et trykkeri er grønt er ikke kun godt for naturen, men også for markedsføringen. Det virker nemlig stadig at brande sig på at være grøn, når en stor del af branchen ikke er.

Få markedsføringsværdi ud af jeres grønne omstilling

I fremtiden vil det være uhørt, at en virksomhed ikke taget ansvar for bæredygtighed og grøn omstilling. Det vil både lovgivningsmæssige krav sikre, at alle virksomhederne gør, men også forbrugerne vil kræve det. Det betyder, at grøn omstilling ikke bliver ved med at være et lige så godt salgsargument, som det er lige nu. Hvis jeres virksomhed skal have noget ud af at gøre grønne tiltag, ud over en god fornemmelse over at gøre det, skal I bruge det i jeres markedsføring med det samme.