Det skal du vide om energimærkning, når du skal sælge din bolig
Ønsker du at sælge din bolig, skal du sørge for, at din bolig har energimærkning. Et energimærke viser boligens energiforbrug og energieffektivitet og fortæller således køberen, hvor energiøkonomisk din bolig er. Samtidig giver energimærkningen også køberen en større indsigt i, hvor meget det vil komme til at koste i vand, varme og el at bo i boligen.
Har din bolig et dårligt energimærke, kan det muligvis være med til at skræmme nogle købere væk. Et dårligt energimærke betyder nemlig, at huset ofte er dyrere at opvarme, fordi boligen har en lavere energieffektivitet og dermed kræver et højere energiforbrug.
Vil du gerne øge chancen for at dit hus bliver solgt, kan det derfor også være en god idé at kigge lidt på dit hus energimærkning.
Derfor er det vigtigt med en god energimærkning
Energimærket rangerer boligens energiforbrug på en skala fra A-G, hvor A er det mest energivenlige og energieffektive energimærke, og G er det mindst energivenlige og energieffektive. A er desuden yderligere delt op i 3 kategorier: A2020, A2015 og A2010. Her er A2020 naturligvis den bedste energimærkning, dog er det kun nye lavenergihuse, der kan få denne mærkning.
En god energimærkning er vigtig, fordi det indikerer, at boligen er velisoleret og energiøkonomisk, hvilket betyder, at huset bedre kan holde på varmen og dermed er billigere at varme op. Samtidig fortæller en god energimærkning også, at huset er mere miljøvenligt, fordi der skal bruges mindre energi til opvarmning.
Huse med en god energimærkning sælges desuden ofte til en højere pris end huse, som har en dårlig energimærkning. Det skyldes, at det hurtigt kan blive dyrt at opvarme huset, hvis huset er dårligt isoleret eller varmesystemet ikke er energieffektivt nok – særligt hvis det er et større hus, der skal opvarmes. Et hus med et godt energimærke er dermed mere attraktivt for køberne.
Hvilke regler gælder for energimærkning af boligen?
En køber af et hus har krav på en energimærkning af huset, og det er derfor også et lovkrav, at huset har en gyldig energimærkning, inden det sættes til salg. Det er dig som sælger, der har ansvaret for, at huset har et gyldigt energimærke, og at du får udarbejdet en energimærkning af huset af en beskikket energikonsulent.
Vælger du at bruge en ejendomsmægler til at hjælpe med salget af dit hus, vil denne typisk også sikre, at der er foretaget energimærkning og udarbejdet en rapport. En ejendomsmægler, som denne ejendomsmægler i Ørsted, kan desuden hjælpe dig med alle de øvrige dokumenter, som du skal have styr på, når du ønsker at sælge din bolig.
Hvordan kan du få en bedre energimærkning
Der er som nævnt flere fordele ved at have et hus med et godt energimærke, når man skal sælge. Overvejer du at sælge din bolig, og har dit hus ikke et godt energimærke, er der dog flere ting du kan gøre for at få et bedre energimærke og dermed øge chancen for en højere salgspris på din bolig.
Når du får udarbejdet en energimærkning af din bolig, er det desuden muligt at få forslag til, hvilke forbedringer du kan lave på huset, og hvilket energimærke dit hus vil kunne stige til, hvis du laver alle disse forbedringer.
Har din bolig et dårligt energimærke, og vil du gerne have en bedre energimærkning for at gøre din bolig mere attraktiv og øge chancen for en højere salgspris, kan det således være en mulighed at tage udgangspunkt i denne rapport med forbedringsforslag.
Her får du nemlig konkrete forslag til, hvilke forbedringer der bedst kan betale sig for dig at få lavet. Det kan f.eks. være hulmursisolering af ydervægge, efterisolering af loftsrum eller udskiftning af oliefyr eller elvarme til en mere bæredygtig varmeløsning som f.eks. en varmepumpe, fjernvarme eller solceller.