Bevaring af historiens vingesus i den gamle by
Der er ikke noget som at gå en tur gennem en gammel bydel. Det kunne være omkring klostertorvet i Randers, centrum af Viborg, Indre By i København eller i den Gamle By i Aarhus, der hvor bydelenes gamle, smukke bygninger er bevaret. Når man går her, mærker man historiens vingesus, hvilket kan være næsten helt overvældende.
Men hvordan bliver sådanne gamle bygninger egentlig bevaret i al deres vælde? Det er faktisk ikke nogen ligetil opgave.
Affugtning af gamle bygninger
En af de største fjender for bygning – gamle som nye – er korrosion. Korrosion er det slid, der opstår, når noget bliver udsat for vind og vejr, også kaldet tidens tand. I Danmark er det tilmed ekstra problematisk, fordi vores luftfugtighed konstant ligger mellem 80 og 90 %, som er nogle ret skadelige niveauer.
Jo højere fugtindhold i luften, desto større slid på bygningerne. Affugtning er derfor alfa og omega, når man ønsker at bevare en gammel bygning. Det gælder både indeni og udenpå. Ved målrettet fugtstyring kan man holde luftfugtigheden konstant så lav, at også andre fugtrelaterede problemer begrænses.
Traditionelt har man brugt varmedrevet affugtning til det formål, men det er en meget dyr og omkostningsfuld metode. Affugtning ved hjælp af varme kræver rigtig meget energi til opvarmning, og det er derfor heller ikke nogen bæredygtig metode. Det er adsorptionsaffugtning til gengæld, og det er den vej, man går, når man affugter gamle bygninger med henblik på at bevare dem så lang tid som muligt.
Renovering af gamle bygninger
Ligesom gamle bygninger skal affugtes for at bevare dem bedste muligt, skal de også renoveres og vedligeholdes løbende. Når en bygning bliver dømt til at være bevaringsværdig, har den ofte ikke været vedligeholdt med øje for bevaring. Derfor er der ofte en større renovationsopgave i forbindelse med overtagelsen af en bevaringsværdig bygning. Målet er altid at forebygge frem for at renovere – det er både billigere og bedre i længden.
Vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger:
- Tage skal gennemgås grundigt gerne to gange om året og ellers besigtiges løbende. Et tæt tag er forudsætningen for, at bygningen kan bevares.
- Tagrummet skal mindst en gang årligt gennemgås for lyshuller i taget og fugtpletter. Hvis der findes noget, skal understrygningen på taget renoveres.
- Tagrender og nedløbsrør skal ses efter, efter efteråret og vinteren. De skal naturligvis tømmes for løvfald og lignende, så vandet uhindret kan løbe væk.
- Skorstene er, med deres placering og påvirkning fra både varme og kulde, meget udsatte. Derfor skal de passes med regelmæssige eftersyn og vedligeholdelse.
- Murværk skal eftergås for revnedannelser og lignende. Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at mørtelen i gammelt murværk kan være af en helt anden type end den, der bruges mest i dag. Mørtlen skal matches med den gamle, for at kemien er i orden, ellers vil murværket tage mere skade end det vil have gavn af en reparation.
- Indvendigt skal bygningen affugtes for at begrænse omfanget af korrosion og andre fugtrelaterede problemer.
Der er selvfølgelig endnu flere punkter, når det kommer til vedligeholdelsen af landets bevaringsværdige bygninger. I den gamle by i Aarhus, samt i andre bymidter med gamle, smukke bygninger, er der ofte en teknisk forvaltning, der tager sig vedligeholdelsen af bygningerne, så vi som privatpersoner kan blive ved med at nyde historiens vingesus, når vi går forbi.
