Bæredygtig affugtning i vindmøller

faa hjaelp til affugtning herDet er ikke kun i kældre og udhuse hos private, at fugt er et problem. Det er faktisk især i industrien, at høj luftfugtighed skaber dyre problemer, som kræver dyre løsninger. Det gælder selvfølgelig også vindmøller, der, ligesom så meget andet, bliver påvirket af høj luftfugtighed.

saadan undgaar du korrosionFaren ved høj luftfugtighed er, at der opstår korrosion – altså nedbrydelse af metaller og andre faste legemer. Korrosion er en direkte konsekvens af, at noget er udsat for vind og vejr – og det må man sige, at vindmøller er. Især havvindmøller bliver udsat for meget, og saltindholdet i vandet og luften virker forstærkende for korrosionen.

Den høje luftfugtighed, der ofte er udenfor i det danske vejr, er, med andre ord, til fare for driftssikkerheden og levetiden for blandt andet vindmøller, men også broer, kraftværker og kedler.

Affugtning kan gøres på flere måder

Det bedste våben mod problemer med høj luftfugtighed er, selvsagt, affugtning. Der findes dog flere forskellige måder at affugte på. Grundlæggende er der to typer affugtning, som er eller har været meget anvendt i industrien:

  1. Affugtning ved hjælp af varme
  2. Affugtning ved hjælp af tørluftmetoden

Når man affugter ved hjælp af varme, øger man luftens kapacitet til vand. Der kan, gram for gram, simpelthen være mere fugt i luften, når man varmer luften op. Det betyder altså, at man reelt ikke fjerner luftfugtigheden ved opvarmning, man ændrer blot lidt på relativiteten i fugtigheden.

Når man i stedet affugter ved hjælp af et reelt affugtningssystem, trækker man fugt ud af luften, som også bliver opvarmet en smule i processen. Der findes forskellige affugtningssystemer – herunder adsorptionsaffugtning, kondensaffugtning og sorptionsaffugtning. Forskellene mellem de tre typer affugtning ligger i teknologien, men overordnet set, er det det samme, der sker.

Korrosion kan forebygges med affugtning

undgaa fugt i vindmoellerDet giver næsten sig selv, at korrosion er både skadeligt og tilmed farligt, når det sker på vindmøller, der jo mestendels består af metal. Korrosion af metallet på en vindmølle skaber svage punkter – vel at mærke på en maskine, der er adskillelige meter høj. Svage punkter er derfor ikke ønskelige, og netop derfor vil man sørge for affugtning af vindmøller.

Ud over de svagheder, som korrosion skaber i selve konstruktionen, øges risikoen for elektriske fejl og nedsættelse af den elektriske modstand som følge af den høje luftfugtighed. Ved en relativ luftfugtighed på 60 % begynder omfanget af korrosion at tage fat. I Danmark er den gennemsnitlige luftfugtighed på 83 %.

Kun ved at anvende et effektivt affugtningssystem, der er særligt tilegnet vindmøller, vil man kunne nedsænke luftfugtigheden så meget, at korrosionen begrænses mest muligt. Ved en luftfugtighed på 40 % eller derunder bremses korrosion næsten helt, og denne luftfugtighed kan en affugter sørge for.

Effektiv affugtning sikrer også, at bakterievækst og kondens holdes nede. På den måde gøres vindmøllerne også mere attraktive indvendigt.

Sammenlignet med affugtning drevet af varme, er adsorptionsaffugtning et langt mere bæredygtigt valg – det koster nemlig en brøkdel energi at affugte med adsorptionsaffugtningsteknologi i forhold til den varmeproduktion, der skal til. Med den rigtig type affugtning bliver vindmøller altså endnu mere bæredygtige, hvilket er en fornuftig investering på lang sigt.