5 ting i hjemmet du kan gøre mere bæredygtigt
Det er de færreste i dagens Danmark, der ikke kender til konceptet bæredygtighed. Naturligvis er det ikke alle, der er lige optaget af begrebet. Men der er en tendens til, at vi er mere opmærksomme på det end tidligere, og at flere bliver det. Derfor er det relevant at kigge på, hvilke ting, man kan gøre i sit hjem for at leve mere bæredygtigt.
1: Hav omtanke, når du handler ind og spiser
Der er ingen tvivl om, at den mad vi spiser er en af de største syndere over for miljøet. Især det faktum, at vi spiser rigtig meget, der kommer langvejs fra andre steder i verden, har en stor betydning for miljøregnskabet. Det koster meget for naturen, når vi fremstiller afgrøder og især kød. Sidstnævnte er en stor post i den del af miljøregnskabet, der kommer fra det vi spiser.
2: Renover klassiske møbler i stedet for at købe nyt
Det er generelt en god idé at få sine ting renoveret, før man køber nyt. Der er selvfølgelig en grænse for, hvornår det kan betale sig, og om det er det bedste for miljøet. Men lige netop med møbler er det helt sikkert, at hvis man har nogle gode designerstole, eksempelvis med fletsæde, bør man få dem renoveret. Der findes værksteder, der renoverer designerstole, så de bliver så gode som nye.
3: Spar på vandet
Vand koster ikke alverden, og det skal vi være glade for. Men der er ikke nogen grund til at fråse med det, bare fordi det er billigt. Man bør i stedet tænke over flere ting: Hvor ofte og hvor lang tid går man i bad? Hvor ofte vasker vi tøj? Kan tøjet vaskes ved lavere grader? Hvor ofte tænder vi opvaskemaskinen? Der er ingen tvivl om, at kortere bade, færre tøjvaske, lavere vaskegrader og færre ture for opvaskemaskinen gør en forskel i sidste ende.
4: Vær opmærksom på mængden af transport
Det er klart, at hvis du bor i Frederikshavn og arbejder i Aalborg, så har du mange kilometer på arbejde og er afhængig af din bil. Men for dem, der bor betydeligt tættere på deres jobs, vil der nogle, der kunne klare sig med at tage cyklen en gang i mellem. Men det handler også om at være opmærksomme på, om man kører ned og handler flere gange om ugen, fordi man ikke planlægger sine indkøb til flere dage eller en uge ad gangen.
5: Vælg A-modeller inden for elektronik
Når I køber nyt elektronik er det en god idé at vælge A-mærkede modeller, gerne så højt som muligt. Altså elektronik, der er mærket efter energimærkeordningen, der viser, hvor energivenligt produktet er. Mærket siger ikke noget om, hvordan produktet er blevet fremstillet, så det kan man desværre ikke rigtig vide. Det er dog et godt pejlemærke at gå efter.
Når man snakker om elektronik, er det også en god ting at have rutiner for at slukke stikkontakter om aftenen. Mange produkter, der står på standby, bruger 10 % strøm på det, og det løber op, når man har mange produkter rundt omkring. Sluk for alt det, der kan slukkes helt for.