Skån miljøet og undgå en oversvømmet kælder
Selvom der indtil videre ikke har været tegn på, at denne sommer skulle blive andet end knastør, så ved man som bekendt aldrig med det danske vejr. Derudover er der ingen tvivl om, at vejret i fremtiden bliver mere ekstremt. Det betyder også større og voldsommere regnskyl til landet.
Udviklingen i vejret er gået ret hurtigt og kan til dels tilskrives klimaforandringer. Det betyder, at det kan være nødvendigt at klimatilpasse for at forberede sig på de nye vejrsituationer. Og selvom klimatilpasning ofte forbindes med større anlægsprojekter, så kan det faktisk også være noget, du gør derhjemme.
Få styr på dine kloaker
Et af de store problemer med det ændrede klima er, at der fremover forventes at falde store mængder nedbør på meget kort tid. Det kan blive et stort problem, fordi kloakker og afløb i Danmark ikke er bygget til så ekstreme mængder vand. Derfor sker det også jævnligt, at veje bliver oversvømmet, når de store regnskyl rammer landet.
Dog er det ikke kun vejnettet, der bliver hårdt ramt. Haver og ikke mindst kældre kan også blive hårdt medtaget efter en solid omgang nedbør. Men heldigvis kan du selv være med til at sikre, at du ikke får vand i kælderen. En af de måder, du kan minimere risikoen for oversvømmede kældre, er ved kloakseparering.
Kort sagt handler det om at skille regnvand og spildevand ad i to forskellige rør. Fordelene ved dette er blandt andet, at du mindsker trykket op kloakken, når himlen åbner sig. På den måde undgår du, at du får oversvømmede kældre, og i værste fald får spildevand op i kælderen.
Derudover er der nogle miljømæssige fordele ved at vælge denne løsning. Ved at lade spildevandet løbe i sig eget rør, kan dette føres direkte til rensningsanlægget. Dermed bliver det lettere for anlægget at rense vandet.
Klimaet betyder omstilling
Oversvømmelser er blot en af de ting, vi i fremtiden må indstille os på at se mere af. For selvom der mange steder i verden falder markant mere regn på kortere tid end i Danmark, så er vi i Danmark ikke vant til det, og er derfor ikke rustet til det.
Vandet er dog ikke det eneste, det kan blive et problem fremover. Voldsomme blæsevejr og lange periode med tørke kan i fremtiden blive virkelighed for os danskere. Derfor er særligt de kommuner, der har kyststrækninger gået i gang med at sikrer kysten, så sommerhuse og boliger, der ligger langs vandet, ikke risikere at styrte i vandet. Blæsevejret kan nemlig fører vandet længere op på stranden end før og trække mere sand med tilbage i vandet. Dermed kan nogle dele af stranden ”forsvinde” og vandet rykke tættere på husene.
Samtidig kan den voldsomme tørke betyde, at særligt landbruget bliver hårdt ramt. For selvom det ofte har været mangel på sol og varme, de danske landmænd har måtte slås med, så kan for meget af det også blive et problem. Det vil betyde, at der vil blive brugt en del mere vand til vanding end sædvanligt, hvilket på langt sigt også kan komme til at koste på vandressourcerne.