Pas på klimaet med en miljøvenlig varmepumpe

Groennere boligDanmark er i fuld sving med den grønne omstilling. Målet er, at Danmark skal være uafhængige af fossile brændstoffer og optage mere CO2 end vi udleder i år 2050. Men allerede i 2030 skal 50% af energibehovet bestå af grøn energi.

Der skal derfor nogle betydelige tiltag, hvis Danmark skal nå målet i forhold til en mere klimavenlig omstilling. Vil du gerne bidrage til den grønne omstilling, og ønsker du at bo i en mere bæredygtig og miljøvenlig bolig, kan det være en god idé at overveje om det varmeanlæg du har, er det bedste valg.

Produktion af energi som for eksempel varme har et stort CO2-aftryk. Har du et gammelt oliefyr eller et naturgasfyr, bør du derfor overveje at skifte det til en mere miljøvenlig varmeløsning som en luft til vand varmepumpe. Læs hvorfor en varmepumpe er et godt miljøvenligt valg herunder.

Derfor er en varmepumpe et godt miljøvenligt valg

En luft til vand varmepumpe fungerer ved at udvinde varmeenergien fra luften og omdanne energien til varme med en højere temperatur i en varmeveksler. Denne varme bruges således til rumopvarmning gennem radiatorerne samt til opvarmning af brugsvand i boligens varmtvandsbeholder.

En luft til vand varmepumpe bruger en smule el, men benytter primært vedvarende energi til at producere varme. Dette gør, at varmepumpen er klimavenlig. En luft til vand varmepumpe udnytter desuden energien mere effektivt sammenlignet med et oliefyr, og har derfor også en mindre CO2 udledning. Faktisk udleder et oliefyr tre gange så meget CO2 om året som en varmepumpe.

Det kan derfor godt betale sig på den miljømæssige konto at skifte til en luft til vand varmepumpe, men hvad så med prisen? Det koster omkring 100.000 kr. inkl. installation at investere i en varmepumpe, og det er derfor en lidt halvdyr løsning. Til gengæld er en luft til vand varmepumpe billig i drift og er desuden billigere at opvarme med end et oliefyr og elvarme.

Har du et oliefyr, naturgasfyr eller elvarme, og bor du i et område, hvor det ikke er muligt at få fjernvarme, kan du desuden søge om tilskud til en luft til vand varmepumpe.

Få professionel hjælp til installation af din varmepumpe

Installation af varmepumpe

Man må ikke selv montere en luft til vand varmepumpe. Det er derfor nødvendigt at få en professionel, som er specialiseret i installation af varmepumper til at klare arbejdet for dig. Her er det vigtigt at du vælger en installatør, som enten er VE-godkendt eller som har specialiseret inden for varmepumper, da du derved kan være sikker på, at installatøren har de rette kompetencer til at montere og installere varmepumpen.

Når du skal vælge, hvilken luft til vand varmepumpe du skal have, er det desuden en god idé at vælge den varmepumpe med det bedste energimærke. Det vil sige, at varmepumpen enten skal have et energimærke med A++ eller A+++. Dette gælder særligt, hvis du søger om tilskud til din varmepumpe, da du kun kan få tilskud til luft til vand varmepumper med et energimærke der er A++ eller derover.

Endelig er det også vigtigt, at din varmepumpe har den korrekte størrelse til at opvarme boligen. Dette kan installatøren af din varmepumpe også hjælpe dig med, så du sikrer dig, at du får den luft til vand varmepumpe der passer til lige netop dit hjem.

Andre typer grønne varmeanlæg

Udover luft til vand varmepumper findes der også en række andre typer varmeanlæg, som er miljøvenlige. Her kan blandt andet nævnes jordvarmeanlæg, solfangeranlæg og fjernvarme. Alle tre varmeanlæg er miljøvenlige opvarmningsløsninger. Her er jordvarme dog den mest energieffektive, men koster dog en del at etablere.

Hvis ikke du ønsker en luft til vand varmepumpe, kan enten jordvarme, fjernvarme eller et solfangeranlæg således være en god alternativ opvarmningsløsning, hvis du ønsker at mindske dit klimaaftryk og bidrage til den grønne omstilling.