Fordele ved en bæredygtig bolig, og hvordan du gør det
Der er forskellige elementer, der har betydning for, hvorvidt en bolig er bæredygtig. Det handler både om den måde hvorpå huset er opført, hvilke materialer der er brugt samt energiforbrug og opvarmningsmetoder.
Der er altså mange ting, man skal tage stilling til, hvis man vil gøre en ældre bolig mere bæredygtig, eller hvis man står over for et større nybyggerprojekt. Der er flere fordele ved at have et bæredygtigt hus. Udover at det er miljøvenligt og godt for samvittigheden, idet man tager ansvar, så er der altså også nogle økonomiske besparelser.
Boligens energiforbrug falder betydeligt, hvis man vælger en bæredygtig løsning – for eksempel i form af en vedvarende energikilde som solceller eller jordvarme. Derudover er der også penge at spare på varmeudgifterne, idet isoleringen ofte vil være bedre, når der tænkes bæredygtighed ind i byggeriet.
Bæredygtige materialer er desuden ofte langt nemmere at vedligeholde samtidig med, at de nedsætter risikoen for allergi og astma hos dig, der bor i huset. Endeligt vil en bæredygtig tankegang i forbindelse med en renovering eller et byggeprojekt få en bolig til at stige i værdi og samtidig gøre det lettere at sælge den, når den tid kommer.
Gør dit nuværende hus mere bæredygtigt
Hvis man flytter ind i en bolig af ældre dato, vil man ofte opleve, at det halter på samtlige bæredygtighedselementer. Der er dog muligheder for at gøre et ældre hus mere bæredygtigt – også selvom det er gammelt.
For at spare på varmeregningen kan man efterisolere boligen. Det gælder både tagkonstruktioner, ydervægge, guld, fundamenter og særligt kælder, hvis man har sådan en i boligen. Når huset er godt isoleret, vil man hurtigt kunne mærke det på varmeregningen, hvilket gør det til en god investering. Man kan desuden overveje at udskifte vinduer, så man sikrer sig, at boligens vinduer er med energiruder. Det vil også kunne mærkes på varmeregningen.
Man kan desuden etablere vedvarende energikilder som for eksempel varmepumpe, jordvarmeanlæg eller solceller. Det kan være omkostningstungt, men det er en god investering på sigt, og er samtidig langt bedre for miljøet.
Endeligt bør man også indtænke bæredygtighed i boligens materiale. Nogle materialer er mere bæredygtige end andre, og er man i forvejen i gang med et ombygningsprojekt, kan man altså vælge mere bæredygtige materialer.
Tænk bæredygtighed ind i dit nybyggeri
Når man går i gang med en af de helt store entrepriser, og står overfor et nybyggerprojekt, har man naturligvis en fordel i forhold til, når det skal tænkes ind i en ældre bolig. Her er der nemlig mulighed for at have en bæredygtig og miljøvenlig tilgang helt fra første spadestik.
Først og fremmest er det afgørende, at man sikrer sig, at der er en høj isoleringsstandard i huset. På den måde slipper man for at efterisolere, og sikrer sig, at der ikke siver varme ud. Man har desuden muligheden for at vælge lavenergivinduer helt fra start.
Man kan desuden indtænke bæredygtighed i forhold til materialevalg, varmerør, brug af regnvand og zoneopdelt gulvvarme.
Der er altså mulighed for både at indtænke bæredygtighed i store entrepriser i form af nybyggeri men også i ældre huse, der trænger til opfriskning.