Bruuns Galleri passer også på miljøet
Det er et kæmpe fremskridt for samfundet og miljøet, når store virksomheder tager et medansvar for miljøet og vor alle sammens moder natur. Heldigvis er forbrugerne generelt også blevet mere kritiske overfor virksomhederne og kræver i større og større grad, at de produkter og services, de køber, er fremstillet under bæredygtige forhold og med så lille et CO2-fodspor som muligt. Derfor er det også blevet mere attraktivt for virksomhederne at gøre nogle grønne tiltag – det virker simpelthen som en fordel i markedsføringsmæssigt øjemed.
Bruuns Galleris succes
Bruuns Galleri er Danmarks bedst besøgte butikscenter – og med god grund. Det er ikke fordi, at Bruuns Galleri i sig selv skiller sig synderligt ud fra andre butikscentre rundt om i landet, for der er de ting, der plejer at være i et center af denne type. Men beliggenheden er altafgørende.
Galleriet hænger sammen med Aarhus Hovedbanegård – og det betyder, at unge som ældre, der benytter den travle station, har direkte adgang til centerets butikker. Man behøver end ikke krydse gaden for at komme omkring butikkerne, så enhver, der har 20 minutter eller mere i ventetid mellem to transportformer, vil fordrive tiden ved lige at kigge rundt i centeret, før turen fortsætter.
Andre, der besøger centeret, er dem, der bor centralt i Aarhus C, og som arbejder et andet sted i byen – eller omvendt. For dem er centeret et oplagt sted at handle hverdagens nødvendigheder. Hvor mange af os har desuden ikke været på vej hjem fra arbejde for at komme i tanker om, at der mangler en fødselsdagsgave til den fødselsdag, man skal til om aftenen?
Bor eller arbejder man ikke i midtbyen, kommer man ikke sådan omkring butikkerne, når der ellers er en anledning til det – i en travl hverdag. Men for enhver, der krydser Aarhus Hovedbanegård, vil have rig mulighed for lige at smutte omkring en af butikkerne på vejen hjem.
Danmarks bedst besøgte butikscenter tager ansvar
Med sin storartede beliggenhed havde Bruuns Galleri i 2010 mere end 11 millioner gæster – til sammenligning havde det næststørste center, Fields i København, ”kun” knap 7 millioner besøgende samme år. Bruuns Galleri er altså Danmarks absolut mest velbesøgte shoppingcenter. Og den slags popularitet fordrer, at man tager et ansvar for miljøet – for med sådan en størrelse vil man unægtelig have en indflydelse på miljøet omkring sig.
Bruuns Galleri, der, ligesom M. P. Bruuns Gade og Bruuns Apotek i Aarhus C, er opkaldt efter den Aarhusianske politiker, Mads Pagh Bruun, har nogle sat sig nogle ambitiøse mål og retningslinjer for deres tilstedeværelse – noget, der ikke var i fokus, på Mads Pagh Bruuns tid, men som er højaktuelt i dag.
Deres målsætninger indebærer: Reducering af strømforbrug og CO2-udslip, affaldssortering og genbrug af materialer, målrettet efterspørgsel af miljørigtige varer hos leverandører, tryk af materialer på bæredygtigt papir og påvirkning af samarbejdspartnere til også at være miljørigtige.
Vidste du det?
- Bruuns Galleri slog dørene op i 2003
- Navnet ”galleri” har ikke noget med kunst at gøre, men henviser til den internationale betegnelse ”galleria”, som dækker over et moderne indkøbscenter.
- Navnet ”Bruuns” stammer fra den lokale politiker, Mads Pagh Bruun (1809-1884), der i sin tid havde stor betydning for byen.
- Bruuns Galleri havde mere end 11 millioner besøgende i 2010
- Gulvarealet er på cirka 140.000 kvadratmeter
- Centeret har 105 butikker
- I 2012 omsatte butikkerne til sammen for 1,2 milliarder kroner.
- Selvom centeret i Aarhus Centrum er så stort, fik det først et apotek i maj 2016.