5 produkter på dit badeværelse du kan gøre mere miljøvenlige

Vi sorterer madaffald, restaffald, glas, metal, batterier, pap/papir og plastik. Aldrig har vi sorteret og gået så meget op i miljø og bæredygtighed som nu.

Zero Waste bølgen er da også et bevis på, at flere og flere er gået all in på at reducere forbruget af plast og engangsplastik i diverse produkter. Men at leve miljøvenligt kan godt være lidt af en jungle, og det kan være svært at se sig ud af, hvilke produkter der er bedre for miljøet end andre.

Når det kommer til f.eks. tandpleje kan der være flere ting du kan have fokus på, hvis du vil leve bæredygtigt. Vi har herunder samlet en liste over ting på badeværelset, du med fordel kan bytte ud med miljøvenlige alternativer.

Tænk over materialerne

Rigtig mange producenter af mund- og tandplejeprodukter har fået øjnene op for, at deres produkter og den emballage de kommer i, ikke er miljøvenlig. Der er derfor flere producenter, som har skiftet materialerne ud med mere miljøvenlige alternativer, som f.eks. genanvendt plastik eller bambus. Emballagen er desuden skiftet ud med genanvendeligt pap eller papir i stedet for almindelig plastik, hvilket reducerer brugen af plastik markant.

Når du skal købe nye tandplejeprodukter eller andre badeværelsesting for den sags skyld, er det en god idé at se efter materialet. Er materialet ren plast eller er det et bionedbrydeligt produkt? At vælge de rigtige materialer er afgørende, hvis du vil skære ned på dit forbrug af plastik. Samtidig er du med til at undgå, at selvsamme plastik ender i verdenshavene.

Tandpasta

Selvom du måske ikke lige forbinder bæredygtighed med tandpasta, er det faktisk muligt at vælge miljøvenlige tandpastaer. Du finder bl.a. svanemærkede tandpastaer eller tandpasta produceret af naturlige ingredienser på apoteket online.

Disse tandpastaer kommer ofte også i en genanvendelig emballage, hvilket yderligere bidrager til et bedre klima. Ved at vælge svanemærkede produkter bidrager du til, at miljøet ikke har lidt overlast i produktionen af produktet. Samtidig indeholder produkterne ikke skadelige eller hormonforstyrrende stoffer.

Et alternativ til den almindelige tandpasta er de såkaldte tandpastapiller. Det er små tabletter, som fungerer som almindelig tandpasta. De fås både med og uden fluor, og er lavet på naturlige ingredienser.

Skift tandbørsten

Skift din plastik tandbørste ud til en i bambus, eller vælg en elektrisk tandbørste. En almindelig engangstandbørste er ikke god for miljøet, da den ikke kan genanvendes, men derimod ryger direkte til restaffald. Derfor kan du med fordel skifte til tandbørster af bambus, genanvendt plastik eller benytte en elektrisk tandbørste, som ikke smides ud.

Apoteket online forhandler flere miljøvenlige tandbørster, så her kan du frit vælge, om det skal være bambus tandbørster eller tandbørster lavet af genanvendt plastik.

Tandtråd og tandstikker

Hvis du bruger tandtråd, som alle tandlæger i øvrigt anbefaler, har du måske lagt mærke til, at også disse pakninger er fyldt med plastik. Selve tandtråden indeholder mikroplast, æsken er af hård plast, og emballagen er endnu en gang plastik.

Det er derfor en god idé at skifte din tandtråd ud, til en der ikke indeholder plastik på nogle måder. Miljøvenlig og bæredygtig tandtråd er ofte lavet af bambus eller bioplast, og kommer i en beholder af glas med metallåg. Deres emballage er desuden lavet af genanvendeligt pap/papir.

Ved at skifte til mere miljøvenlig tandtråd, mindsker du dit samlede forbrug af plastik. Måske virker det som en lille bitte ting, men små skridt tæller også med.

Vatpinde

Også vatpinde kan være en synder, når vi taler miljøbelastning. Mange er nemlig produceret af plastik, men også her findes alternativer, som gavner miljøet. De miljøvenlige vatpinde er lavet af træ eller genbrugspapir, og er tilmed svanemærkede. Det er derfor også et godt sted at starte, når du vil mindske dit plastforbrug.

Vil du gå all in, er den helt nye dille at købe en genanvendelig vatpind lavet af nylon og silikone. Med den skal du aldrig købe vatpinde igen, men derimod blot rense den efter brug.

Engangsskrabere

Hvis du er flittig bruger af de kendte engangsskrabere, er det måske en idé at se efter andre alternativer. De tidligere meget populære engangsskrabere er en stor miljøbelastning, da de er lavet af flere forskellige slags materialer, som f.eks. plastik og gummi. De kan derfor ikke sorteres til plastik, men skal bortskaffes som restaffald, og det skader miljøet en hel del.

Udover plastik, indeholder flere af engangsskraberne hormonforstyrrende stoffer i deres lubrastrip, hvilket ikke er godt for hverken dig eller miljøet.

Et bæredygtigt alternativ kan derfor være en epilator, som er en maskine, der trækker hårene ud med roden. Resultatet holder længere, og du slipper for at smide engangsskrabere ud. Hvis du ikke bryder dig om smerten ved en epilator, kan du skifte til en gammeldags barberskraber af stål eller andet miljøvenligt materiale. På disse skrabere skal du blot skifte hovedet en gang imellem, og de indeholder ingen plastik.